Anna Arnecke

Konservativ kandidat til kommunalvalg 2021 i Lolland kommune

Mød mig og følg mig

Hvis du vil snakke om politik, har gode forslag til hvad der vil gøre Lolland bedre og mere konservativt, så skriv til mig: anna@arnecke.dk

Ellers kan du følge mig på facebook.

Om Anna Arnecke


Jeg er konservativ. Konservativ indeni – selvom jeg kan gå rundt i hippietøj og bare tæer, så er mine grundlæggende værdier konservative. Min mand kalder mig gammel-konservativ; der tænkes tilbage på Hans-Christian Varnæs fra Matador, gamle dyder som ordentlighed og redelighed og at vi passer på hinanden.  Vi enes om, at jeg er social-konservativ. Jeg mener, at man gør sit bedste for at klare sig selv. Kan man vitterligt ikke, skal man have hjælp, endda bedre hjælp, end mange får i dag.


Jeg er født og opvokset i Nakskov. Har som spejder nydt den lollandske natur og med familien sejlet fjorden tynd. I gymnasietiden var jeg i bestyrelsen for KU Nakskov. Efter jeg blev student fra Nakskov Gymnasium flyttede jeg til København for at læse til farmaceut. Jeg har været på Nakskov Nybro- og Løveapotek. Jeg besluttede at blive forsker i min store passion, medicinplanter, og har haft en forskningskarriere både i udlandet og i Danmark. Jeg har også været museumsleder for Naturmedicinsk Museum i København. I 2017 blev min diplomatmand udstationeret i London, og da vi i 2019 skulle flytte tilbage til Danmark, valgte vi at bosætte os i Nakskov. Det har vi ikke fortrudt!

Jeg har startet et konsulentfirma, der arbejder med medicinplanter, og er ved at lære at lave keramik.

Kommunalvalg 2021


Jeg stiller op til byrådet i Lolland Kommune for Konservative. Jeg står som nummer 2 på partiets liste.


Lolland har flot natur, ro og tid til livet, højt til himlen og mulighed for store tanker.

Lolland er i rivende udvikling. Tunnelbygning, turister, grøn industri og grøn omstilling. Jeg vil gerne hjælpe det på vej, og hjælpe med at styre det, så det kommer indbyggerne på Lolland til bedst mulig gavn.

 

Som din konservative politiker vil jeg arbejde for:

  • Ordentlig ældrepleje
  • Tiltrække virksomheder og arbejdspladser
  • Flere erhvervs- og korte videregående uddannelser til Lolland-Falster
  • Bedre tilbud til psykisk sundhed
  • Klima-klogskab – de rigtige beslutninger for vores klima

 


Husk at stemme, og sæt dit kryds ved Anna Arnecke, så jeg får din stemme. Tak!